Fyr den af …… og udnyt din fjernvarme fuldt ud! Fjernvarmen leverer varme, og dit lokale fjernvarmeværk skal gerne have koldt vand tilbage. Dit udgående fjernvarmerør skal altså være lunkent eller køligt. Såsdan er systemet mest effektivt, og varmen bliver billigst mulig for dig! |
|
Luft ud …… for fulde gardiner. Og luk for varmen imens! Selvom det er koldt udenfor, skal du lufte ud hver dag med alle vinduer åbne og gennemtræk i ti minutter. Det fornyer luften uden at vægge og møbler bliver kolde. |
|
Start på 3 …… alle termostater i rummet skal stå på det samme! Når du skruer op på 3, svarer det til 21 grader. Tænk over, at for hver ekstra varmegrad øger du dit energiforbrug med ca. 5%. |
|
Tænd dem …… tænd alle rummets radiatorer, ikke kun den, du sidder ved! Du udnytter din fjernvarme mest effektivt ved at bruge alle radiatorerne. Gem ikke en radiator bag sofaen. En radiator skal være tændt og have luft omkring sig. |
|
Luk døren …… luk døren til soveværelset og andre kolde rum! Vi kan godt lide, at stuen er varm og soveværelset lidt køligere. Men luk døren mellem værelser med forskellige temperaturer, så udnytter du varmen mest effektivt. |
|
Mindst 16 …… mindst 16 grader er en god tommelfingerregel! For under 14 grader risikerer du at skade bygningen og få problemer med fugt. Med fjernvarme sparer du næsten ingenting, hvis du lukker helt for varmen om natten. |
|
Brug brus …… brug bruseren og opvaskebaljen – og spar på det varme vand! Der går 125 liter vand på et fyldt badekar i alm. størrelse, men 5 minutter under bruseren kun koster 45 liter vand. Tænk over, hvor du kan spare på det varme vand. |
|
Aflæs måler …… mindst en gang om måneden! Måleren viser dit forbrug og kan afslære utætheder i systemet, selvom der normalt ikke er problemer med fjernvarmen. Kontakt os på tlf. 97 14 14 51, hvis du finder uregelmæssigheder på dit forbrug eller din måler. |
|
Fjernvarmen …… husk at fjernvarmen er billig, både for dig og for miljøet. Brug så vidt muligt fjernvarme for miljøets og for din varmeregnings skyld. Hold varmen med omtanke. |
|
Lær mere …… hjælp fjernvarmen og hjælp os alle sammen! Kender du din fjernvarme? Ellers besøg fjernvarmen.dk og hjælp os med at holde Danmarks varmeforbrug nede. Lær dig selv og din nærmeste at bruge fjernvarmen rigtigt. Det er i vores allesammens interesse. |