Afkøling

En god afkøling er en god gevinst, både for dig og for os!

 
Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen! Begrebet afkøling dækker over den temperaturforskel, der er mellem det varme vand, du får ind i boligen, og det afkølede vand, du sender retur til værket.

Jo bedre, du udnytter varmen i vandet, jo mindre varmt vand skal der til for at dække dit behov.  Det betyder, at varmeværket skal opvarme og cirkulere en mindre mængde vand – og det er godt for både miljøet og varmeøkonomien.

Kort sagt:  En god afkøling hos dig betyder et mindre energiforbrug, en mindre miljøbelastning og en mindre varmeregning!

En afkøling skal ses som et gennemsnit over et helt år, da den som regel er størst om vinteren, hvor vi bruger mest varme. Gennemsnittet bør være mindst 30°C, hvis dit varmeanlæg er i orden og korrekt indstillet.